Salgs- og Garantibetingelser
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra POS4U. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og POS4U.
Priser:
Alle priser er ekskl. moms og ekskl. fragt/porto, hvis ikke andet er angivet. Der tages forbehold for eventuelle fejl og trykfejl i prisangivelser, prisændringer og leveringssvigt fra leverandører, samt udefrakommende pris- og afgiftsændringer. Varens udseende kan variere fra foto. Der tages ligeledes forbehold for eventuelle ændringer i specifikationer for produkter. Porto og fragt er ikke indregnet i priser, men følger Post Danmarks forsendelsespriser. Beløb under kr. 150,00 tillægges kr. 50,00 i ekspeditionsgebyr.
Betaling og levering:
Alle ordrer sker med 50% betaling ved underskrift af bestillingsbekræftelsen og 50% ved levering. Levering kan ske med Post Danmark, eller levering direkte til kunden efter særlig aftalte. Fremsendes varen med Post Danmark skal det fulde beløb være indbetalt før varen afsendes. Ved ordrebeløb over kr. 50.000 forlanges der forudbetaling eller bankgaranti ved ordrebekræftelsens indgåelse. Ved levering pr. efterkrav opkræves ekstra 45,- til dækning af merudgifter i forbindelse med forsendelsen. Ligeledes opkræver Post Danmark et gebyr af modtageren ved aflevering af pakken. For et evt. restbeløbs betaling pålægges administrationsgebyr på kr. 200,00 + 2% pr. løbende måned.
Indbetaling/forudbetaling til bank:
Indbetaling eller forudbetaling kan ske via f.eks. homebanking til POS4Us konto i Kreditbanken. Når betalingen er registreret sendes varen til den ved bestillingen anførte postadresse, eller der aftales et leveringstidspunkt direkte hos kunden.
Bankoplysninger: Kreditbanken Aabenraa
Firma: POS4U
Reg. nr.: 7930
Kontonr.: 1096834
Ved indbetaling er det vigtigt at oplyse navn/firmanavn.
Betalingsbetingelserne er 10 dage Netto kontant.
Levering:
Da vores systemer oftest er opbygget af komponenter fra flere leverandører, tager vi forbehold for midlertidigt udsolgte varer, eksterne leveringsforsinkelser m.v. POS4U er under ingen omstændigheder ansvarlig for kundens evt. udgifter eller tab som følge af en forsinket levering.
Reklamation:
Eventuel reklamation over fejl og mangler på leverede produkter bedes foretaget snarest muligt og senest 2 måneder efter modtagelsen af varen. POS4U yder 2 års reklamationsret ved mangler på leverede varer jævnfør dansk købelov. Kunden kan evt. selv tegne tillægs-garantier direkte med POS4U. I visse tilfælde ydes yderligere garanti på hardware (f.eks. tre års garanti). Dette fremgår af tilbud og ordrebekræftelse. I dette tilfælde overtages garantien af hardware-leverandøren og dennes betingelser for garanti, indlevering af den defekte vare og reparation. Software (Vetsys og FrontPOS) leveres med de funktionaliteter som beskrevet i dokumentationer for softwaren. Individuel opsætning i softwaren (bl.a. menu - opsætning) er på kundens ansvar. Kunden kontrollerer selv opsætning, priser, funktion m.v. i softwareopsætningen. POS4U garanterer ikke, at hardware og software arbejder uden afbrydelser eller er fejlfri. POS4U er ikke ansvarlig for direkte og/eller indirekte skader, tab eller driftstab som følge af fejl i hardware, software eller opsætning.
Pixelfejl på TFT skærme:
Produktion af et TFT panel er yderst kompliceret, da der arbejdes med flydende krystaller. Dette betyder at der i reglen altid vil være cirka 0,1% pixelfejl (en lys/sort prik) på en TFT monitor og som af produktionsmæssige årsager ikke kan undgås. Derfor vil der på nye skærme ofte være pixelfejl og der vil med stor sandsynlighed opstå flere pixelfejl gennem skærmes levetid.
Fortrydelse af køb:
Varen er købt med de funktionaliteter og tekniske specifikationer, som angivet i tilbud og ordrebekræftelse, herunder med henvisning til funktionaliteter som beskrevet i dokumentationer for softwaren (herunder Vetsys og FrontPOS software). Varen er som regel tilpasset kundens specifikke krav og ønsker, hvorfor varen derfor ikke tages retur. Ved særlige forhold kan POS4U dog vælge at tilgodese kundens ønske om returret. Dette kan således ske med fradrag for 25% for hardware. Software kan ikke tages retur. Omkostninger vedrørende returnering, inkl. forsendelsesomkostninger, påhviler køberen.
Dokumentation:
Brugervejledninger, datablade og installations-vejledninger der følger med en vare er producentens egen beskrivelse eller evt. oversættelse heraf. POS4U står inde for, at varerne overholder kravene til CE mærkning. I tvivlstilfælde vedrørende produktets anvendelse eller beskrivelse, henviser vi til producentens dokumentation/beskrivelse på originalsprog. Der tages forbehold for eventuelle ændringer i specifikationer for produkter.
Ejendomsforhold:
Det leverede forbliver POS4Us ejendom indtil fuld betaling har fundet sted.
Købeloven:
Alle køb hos POS4U sker ifølge den på købet gældende Danske købelov. Skulle der være forhold i ovenstående tekst der ikke modsvarer de gældende regler vil Dansk købelov altid være gældende.
Servicekontrakt :
Servicekontrakten bliver opkrævet af POS4U i slutning af hvert kalender år for kommende år. Denne Service-kontrakt er bindende, så længe FrontPOS Diamant benyttes af kunden. Servicekontrakten indebærer, support (fra POS4U i ‘1st line of support’ og Net& Data i ‘2nd line of support’), program opdateringer, udnyttelse af de mange web-baserede hjælpe værktøjer (f.eks. ønske-brønden, intern Guldsmed/Juveler webshop og andre).
Værneting og lovvalg:
Dansk ret finder anvendelse på eventuelle tvister, og enhver retssag vil efter POS4U’s valg kunne anlægges ved Retten i Aabenraa kommune. POS4U er dog berettiget til at kræve voldgiftsbehandling efter dansk rets almindelige regler.
Hvis POS4U af forskellige årsager ikke kan yde support på FrontPOS, vil supporten samt opdateringer til softwaren overtages af producenten Net & Data. Og support på Vetsys overtages af producenten Nextvet.
pos4u systemer frontpos lagerplads online funktioner kontakt hardware software telefon levering kasseapparater produkter kunden system kasseapparat opsætning webshop brancher dankort backup systemet detail bedste lagerstyrings priser kassesystem restauranter tilbyde nordic kiosker danmark skobutikker leverandører support smykkelabels kasseapparatet restaurant softwaren udsalgspris garanti programmering funktionaliteter forudbetaling referancer salgs butikker overvågning backoffice installeres guldsmede parker kontant kantine touch cafeer statestikker firma hjemmeside design firmaer prisen professional